Hjemvendt

modelfoto
Modelbillede
Rigger og foto: Lars Hærvig

Da jeg for en del år siden rejste fra Aalborg til Sjælland for at dyrke min nye passion for japansk bondage tænkte jeg ikke at jeg ville komme tilbage til Aalborg. Jeg var på en mission: Jeg skulle lære mest muligt om at binde hurtigst muligt.

Jeg føler mig heldig at jeg mødte de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt og har lært  meget af de bedste instruktører i verden. Jeg har selv haft fornøjelsen af at være instruktør og har undervist flere steder i verden.

Nu har jeg så besluttet at rejse tilbage til Aalborg. Ikke fordi jeg er færdig med at lære, for det bliver jeg aldrig, men fordi jeg har besluttet at jeg, i Aalborg, bedst kan udfolde det jeg gerne vil nu. Hvad er det jeg gerne vil?

Min mission er at gøre bondage almindelig kendt, almindeligt accepteret i befolkningen som noget der er ok at dyrke. Væk med tabu og fordomme. Jeg tror jeg bedst kan gennemføre mit mål ved at skabe et samlingssted hvor bondage interesserede kan mødes  og nyde deres passion i fællesskab. Det skal også være et sted hvorfra kendskabet til bondage bliver udbredt. Give interesserede mulighed for at få undervisning så de kan udvikle deres bondage i den retning de har lyst til.

Jeg tror på at Aalborg har behov for et sådan sted. Jeg glæder mig meget til at få sat gang i knudepunkt1, se en masse nye mennesker og gamle venner, så vi sammen kan få en masse skønne timer sammen omkring vores fælles interesse.